Doktor og sygehus

klein_2
Kilde: Den Danske Lægestand. 1957-1964.

Læge Peter Hermann Klein * 21.01.1897. som praktiserende læge i Kommunen fra maj 1934. til sin død 03.09.1958.
gift 21.10.1937. med Lisbeth Poulsen *21.11.1906 i Struer. Død 25.05.1989.
Finsk plejesøn, Kalle *1939 – død 2006. efterleves af hustruen Lise og børn.
Lægeboligen, Hovedgaden 38 , Tornemark, – mell. Bødkerstien og Lungv

Peter Klein var søn af grosserer Johannes Klein og Anne Jürgensen. Student 15 (3,88) St. Jørgens Gymnasium. Studerede kunsthistorie 1 år – Længere tids sygdom. Reservelæge på Amtshospitaletet i Store Heddinge og amanu-encis marts 30 juni 31. Vikariater juli-dec. 31. Reservelæge Kysthospitalet Refsnæs dec. 31 – febr. 33. Turnus Frede-riksberg Hospital marts 33 – febr. 34. Praktiserende læge i Tornemark fra maj 34. Jernbanelæge juli 34, skolelæge 46.- Gift 21 okt. 37 med Lisbeth Poulsen, *21. nov. 1906 i Struer.

klein_3
Fru Klein med sønnen Kalle Klein

En farverig og bramfri familielæge.
Han var engang tilkaldt til Chresten Sejersbøl, Kvislemark, der lå syg. Præsten Ål-J, var hos patienten, da dr Klein på sin sædvanlige hyggelige måde kom buldrende op ad trappen til loftsværelset.Da han fik øje på præsen, sagde han: “Hvad! – er præsten allerede kommet! Nå, så kan jeg godt gå”. Patienten kom sig. Da han 40 år senere kom på Central-sygehuset, kom præsten på besøg, og sagde til ham: Kan De huske, det er 40 år siden. Dr. Klein var en farverig og bramfri familielæge af den gamle skole. Han undte ikke sig selv magen søvn. Altid på farten dag og nat. Ikke jordens mest rutinerede bilist. Buldrede ind alle steder. Lod et par velvalgte ord falde, når han unød-vendigt var blevet tilkaldt. Forsin dirkte facon indkasserede han engang et gevaldigt knytnæveslag. Jeg overværede det. Købmand Peter Andersen, Tornemark, havde en søn, der var vendt hjem fra Agentina, som mental ustabil. Sindsyg sagde vi dengang. I en peroide var udskrevet fra sindsyghospitalet. En dag gik det galt. Han slog sin mor og far. Gik derefter ud på råbende og skrigende. et mindre opløb stod på behørig afstand. Dr. Klein kom kørende. Stoppede op ved den vrede mand, som gav ham en overhaling. Dr. Klein rullede vinduet ned og sagde noget i retningaf “Deer jo tosset, De skal indlægges!”. Manden kvitterede med knytnæveslag. Dr. Klein satte bilen i gear og kørte væ i stor hast. Min far dukkee op på scenen tilkaldt af moderen. Slagtermester Laugesen kom også til stede. Han var ikke så stor, men bomstærk. Han kunne skam godt klare den vrede mand, hvis han vel at mærke med pastorens tilladelse måtte slå først. Det fik han naturligvie ikke. Min far prøvede at berolige den vrede mand. Det lykkedes nogen-lunde Da politiet dukkede op, fulgte den vrede mand med. Dr. Klein småbrummede, når min mor forlangte, at han skulle vaske hænder, inden han tilså patienter i vort hjem. Men han gjorde det.Han havde en stor mønt- og medalje-samling i et skab med masser af skuffer. Der var også lidt af en kunstmaler i ham. I venteværelset var han begyndt at nale fresco. Det blev aldrig gjort færdig. Han syslede med tydning af inkaernes skrift. Under en sygdomsperiode, hvor han forventede at dø, giftede han sig med sin husholderske frk. Poulsen. Nogen skulle jo arve ham. Så vidt jeg ved, var det min far der viede dem. Klein var ellers ateist.
K. Lambert.
Rettelse: ikke slagter Laugesen – men Rich. Larsen. K.O.C.
Episoden i Tornemark hos købm. Peter Andersen.
Jeg husker det,som var det i går. Det var i 1941, jeg var sendt til købmanden, og havde min lillebror med i barnevognen. Vi kom og var lige i centrum af orkanens øje, men slap dog for skrammer.
Leif Jensen (snedker Jensens ældste søn Leif.

Som jeg husker Dr. Klein.
Han var en meget dygtig læge, der havde ry for at sende sine patienter til behandling på sygehuset med den rigtige diagonose. Engang skulle han passe en kollegers praksis, og blev kaldt ud til en syg patient. Efter undersøgelsen sag-de dr. Klein: Han har falsk strubehoste, og skal indlægges omgående. Det iste sig at være rigtigt, men patienten over-levede ikke. Der kunne sikkert fortælles flere positive sager, om hans virke.Han trak også tænder ud. Det forekommer mig, at patienterne fik en maske for næsen, og skulle indhallere noget søvndyssende Jeg husker en bekendt, der skulle have trukket en tant ud. Da han sad i venteværelset, og hørte en patient skreg, skyndte han sig ud.Under sygebesøg fik man gerne noget slik eller andet. Han havde engang en flyver med til mig. Den var omkr. 25 cm.,remstillet af stift papir, og med en knappenål foran for at stabilisere den. Den fløj vældig godt, når man kastede den op mod vinden. Omkr. 10-års alderen var jeg en del syg, og skulle have taget blodprøve, hvilket jeg ikke var meget for, og havde derfor gemt mig. Jeg blev fundet, og et par af min fars ansatte måtte holde mig.
På hans operationsstue var der en briks, samt diverse sager til undersøgelser. Der var bl.a. et firkantet glasskab, hvor alle instrumenterne kunne ses. Han har også engang fjernet polyper ambulant af en patient
Når han var på sygebesøg hændte det ofte, at han skulle på sygebesøg i samme by igen, når han kom hjem. Det lyk-kedes ikke altid fru Klein at finde ham, selv om hun ringede rundt.
Han kom engang forbi et hus hvor der var lys kl 2 om natten og stoppede gik derind og sagde: Hvad foregår der her. Det viste sig, at konen i huset var nedkommet med et barn. Jordemoderen var tilstede, og man havde forgæves forsøgt at få fat i lægen. Det er min opfattelse, at dr. Klein lagde vejen forbi, da han vidste der skulle ske en fødsel snarest.Det siges, at en patient engang blev fornærmet på ham, Hun konsulterede ham. og sagde at hun havde ondt i møllen, hvorefter dr. Klein spurget, om det var vind eller vandmøllen. Men hun blev sikkert undersøgt. Hvis man som barn havde let ved at blive syg, anbefalede dr. Klein lysbehandling, hvilket fru Klein stod for.
Under krigen måtte selv en læge spare på bensinen, derfor kørte han ofte på cykle i den nærmeste omegn. Hvis vi legede ved vejen, når han kom forbi, havde han altid flødekarameller som han kastede til os.
Hans første bil var en DKW derefter en Mercedes, senere en grå Flying Standard hvis tag kunne rulles tilbage og siderne tages af.
På tider hvor der ikke var konsultation, brugte Tornemark Bibliotek venteværelset. Der var opstillet glasskabe langs den ene væg til bøgerne tv. for indgangsdøren. Det var lærer Petersen, Tornemark, dervar bibliotekar. Det blev flyt-tet til Centralskolen i 1943.
Knud O. Christensen

NEKROLOG.
Han hjalp så mange.
Læge Kleins jordefærd fra Fyrendal Kirke 1958.
Under meget stor deltagelse blev læge Peter Klein, Tornemark, i går eftermiddag stedet til hvile fra Fyrendal kirke, som var meget smukt pyntet, Af skønne buketter og kramse var der sendt så mange, at de fra den smukt pyntede hvide båre strakte sig ned gennem kirken og våbenhuset og hekt ud på kirkegården. Af kranse med bånd sås fra familie ogvenner samt Kvislemark-Fyrendal sygekasse.Højtideligen indledtes med et smukt orgelpræludium og salmen Du, Herre Krist, hvorefter pastor Lambert-Jensen holdt en smuk og personlig tale ud fra Lukas´ ord om at tjene herren uden frygt i retfærdighed og fromhed. Vi er sat ind i tilværelsen her på jorden for at være til hælp for vor næste hver især. Det er ikke vore egne anliggender, det kommer an på, men altid næstens. Altid at tjene, det er Vorherres vilje. Videre omtalte præsten Jesus som den store læge, der gav sit liv til genløsning for mange. Bamhjertighedens evangelium har også i dag sine udøvere her på jorden. hvor dens tjenere er dem, der lindrer smer-ter og hjælper de syge.En sådan gerning var læge Peter Kleins gerning. Som læge har han været til stede i hjemmene i livets afgørende stunder, i glæde som i sorg. Han var hos os, når et barn skulle fødes, og når de gamle stred deres sid-ste strid, var han hos os i hjemmene, og vi var trygge derved.
Særligt står dog billedet for mig af læge Klein som diagnosestiller, hvor han havde en ganske usædvanlig evne, hvil-lket flere gange var blevet fremhævet fra autorativ side. Til Tornrmark kom læge Klein fra hovedstaden, men han faldtgodt til her, og da han på sygehuset i Skælskør blev klar over, hvor det vbar hen, ønskede han at komme hjem og blive plejet af sin hustru, der både i hjemmet og lægegerningen har været ham en god støtte.
Læge Kleins død har på denne egn gjort dybere indtryk, end de fleste dødsfald gør, og vi føler, at en plads er blevettom. Han, der hjalp så mange, måtte selv kæmpe med megen sygdom og bukke under for den… Vor sidste hilsen skal være en tak og Guds fred!
Efter den smukke tale sang man En liden stund i rosens lund, og til tonerne af Jer er træt og går til ro bar slægtningeog venner kisten ud til graven. Her sang man verset Så rejser vi til vort fædreland og efter jordpåkastelsen Klokken slår.
En slægtning takkede for den store deltagelse og gdr. Peter Jørgensen, Torneamrk, rettede en smuk personlig tak til dr. Klein for hans dygtige og hjertelige virke gennem årene.
Pastor Aa. Lambert-Jensen

klein_4
Gravsted